Åben dialog er bedre end syge samtaler
Nedbringelse af sygefraværet på Danmarks største arbejdsplads
Sygefraværet hos medarbejderne i Københavns Kommunes syv forvaltninger er alt for højt, og en del af
løsningen med at få det bragt ned er at sørge for en bedre dialog mellem ledere og medarbejdere. Sygdom er
nemlig ikke let at tale om, og de mange tabuer forbundet med at være syg skal brydes ned, så de over 40.000
kolleger kan få vendt bøtten.

I kølvandet på Sygefraværsreformen fra 2010 udviklede vi kampagnen “Åben dialog er bedre end syge
samtaler”, der gennem en bred vifte af aktiviteter gjorde det let for den enkelte medarbejder at se, hvad han
eller hun kunne gøre for at komme problemet til livs. Den centrale hjemmeside kk.dk/medarbejder fungerede
som anker og første led i den kommunikationskæde, der endte i den enkelte børnehave eller det enkelte
plejehjems afdelingsmøde.
Fra kampagnesiden kan brugeren se tegnefilm, der på en enkel måde kommunikerer indholdet i den nye
sygefraværsreform. Det er let at se, hvad ændringerne kommer til at betyde for den enkelte bruger, der også
har muligheden for at komme i kontakt med relevante ressourcepersoner.
Seks forskellige film bindes sammen af en kernefortælling, der sætter scenen for, hvorfor Københavns Kommune
gerne vil bringe sygefraværet ned - og samtidig inviterer brugeren til at blive på sitet.
Et kampagnekit blev på forhånd givet til alle ledere med personaleansvar i Københavns Kommune, så de var
klædt på til at tackle spørgsmål fra deres medarbejdere, da kampagnen blev skudt i gang på nettet. Materialet
var specifikt målrettet lederne og den position, de står i, når de skal tale med syge medarbejdere.
Kampagnen handler om at blive bedre til at se problemet med sygefarvær fra et andet perspektiv end sit eget.
Sygefravær er en alvorlig sag, der kræver politisk indgriben og en gennemgående holdningsændring blandt
mere end 40.000 kolleger. Det er sin sag. Og problemet løses ikke med en enkeltstående kampagne og bogle
tegnefilm. De meget fagligt fokuserede ledere fik således også mere “tung” kommunikation fx i form af målrettede
breve.
Kampagnen var synlig både for medarbejdere i Københavns Kommune og for de almindelige borgere. Bordpyramider
med dialoger og kampagnelogo var med til at holde opmærksomheden og okusere medarbejdernes
tanker op til afdelingsmødet.
Dialogen er bygget på med reference til de konkrete ændringer, som Sygefraværsreformen medfører. Mulighedserklæringer, sygedagpenge, pjæk og stress var således temaer, der indgik i kommunikationen.
Et stort mål med kapagnen var at få medarbejderne til at indse, at man sagtens kan udfylde andre roller,
selvom man ikke er 100 % på toppen. Hvis man har ondt i ryggen kan man selvfølgelig ikke sidde på sin stol
lige som alle de andre kolleger, men så kan man måske hjælpe med noget andet i 2 timer hver dag. Det giver
arbejdsglæde og motivation for at komme tilbage.
Stilen er holdt i en stram animeret streg for at fortælle, at selvom kampagnen handler om sygdom, fravær, reformer
og politik, er det ikke svært at forholde sig til. Tegnefilmsuniverset er emd til at signalere, at indholdet
af kommunikationen hverken er tungt eller kedeligt.
Seks forskellige konkrete handlingsforløb illustreres via knapperne til højre. Hver knap starter en ny 3 minutters film.
De mange forskellige faggrupper og persontyper, der arbejder i Købehavns Kommune er, er afbildet i den grafiske stil og farvevalg. Illustrationerne går både på medarbejdere, der er ude af stand til at gå på arbejde, og på medarbejdere, der er på job.
En folder til både medarbejdere og ledere indholder de vigtigste informationer. Kommunikationen er et mix mellem handlingsanvisninger og information om baggrunden for problemet.
Et dialogspil med 10 postkort, hvor medarbejdere og ledere skulle spille en anden rolle, end den de har i hverdagen, var med til at få gang i den åbne dialog på afdelingsmødet. Det er lettere at komme med kontroversielle påstande, når man kan få lov at lade som om, man er en anden.
Eksempel på det grafiske snit
Eksempel på det grafiske snit
Eksempel på det grafiske snit
Back to Top